Solomor hvordan?

At blive solomor starter med en langvarig tanke.

Selve beslutningen om at blive solomor er et svært valg for mange singlekvinder. Det er en længerevarende tankeproces, der tager tid – ja, endda flere års overvejelse, før der træffes en beslutning om at stifte familie på egen hånd.

Kvinderne oplever ofte et indre moralsk dilemma og grubler over etiske overvejelser, der er omkring solomor-familiekonstellationen. Alle disse spekulationer om at blive solomor kræver meget tid og omtanke af kvinderne, og ofte er det tanken om at give slip på drømmen om en kernefamilie, der er en stor barriere for beslutningen.

Nogle singlekvinder er kommet langt i deres beslutningsproces, men de er ikke helt afklaret med den endelige beslutning. Der er stadig den indre tvivl og usikkerhed, om solomor-familiekonstellationen er den rigtige for dem.

Fællesnævneren for alle kvinder, der overvejer at blive selvvalgt singlemor til donorbarn er, at de er meget velovervejet og tænker ud fra barnets tarv. Kvinderne er meget bevidste over deres egen samvittighed i forhold til deres eget ønske om at blive mor, men de reflekterer i høj grad også ud fra barnets opvækst og livsvilkår inden for moderne familiestiftelse.

Der findes ingen kvinder, der frivilligt gennemgår et fertilitetsforløb for fornøjelsens skyld. De kvinder, der tager en beslutning at gå i fertilitetsbehandling alene, gør det, fordi de er nødsaget til det. De har ikke lyst til at blive gravide med mænd, der ikke ønsker at blive fædre. Kommende solomødre til donorbørn har ofte en samvittighed og morale om ikke at gøre mændene ufrivilligt fædre. Derfor vælger kvinderne at gå i fertilitetsbehandling og bruge en donor som løsningen på det etiske dilemma over mændene. Og det kræver mod og styrke for kvinderne at tage beslutning at bruge en donor som sidste udvej for at opnå en graviditet.

Vil jeg være solomor? Er jeg egnet som solomor? Kan jeg klare opgaven alene? Er det forsvarligt af mig at få et barn alene? Skal jeg blive ved med at date? Kan jeg give slip på kernefamilie-drømmen? Skal jeg finde en anden familiekonstellation for at opnå drømmen om at blive mor?

Tanker fra forskellige kvinder, der overvejer at blive solomor

Jeg vil gerne være mor igen, men jeg ved ikke, om solomor er det rigtige valg for mig? Hvordan håndterer jeg, at mit første barn har en far, og barn nr. 2 ingen far har? Er det forsvarligt af mig at få et donorbarn? Hvordan skal jeg forklare min familiekonstellation over for mit første barn?

Tanker fra forskellige kvinder, der har et barn fra et tidligere forhold og overvejer at få barn nr. 2 på egen hånd

I min coaching tager jeg mig af disse tanker, som kvinderne har omkring familiestiftelse. Ofte handler det om, at kvinderne søger afklaring omkring deres valg. De mangler hvile i deres nuværende ståsted i livet, før de kan komme videre i processen.

Via mine coaching-redskaber får kvinderne den indre ro, de søger efter. De bliver mere afklaret over deres tanker, og de får nemmere ved at træffe en beslutning, der er den rette for dem.

Mangler du afklaring omkring din vej til drømmen om at blive mor (igen)?

Tag kontakt til mig i dag, så finder vi sammen ud af, hvordan du kommer tættere på dit mål – at blive mor.

Solomor - hvordan kommer jeg i gang?

Hvis du har besluttet dig for, at solomor er noget for dig, så kommer de næste spørgsmål. Hvordan kommer jeg i gang? Hvor skal jeg starte? Hvordan bliver jeg solomor?

Hvis du som singlekvinde vælger at gennemgå et fertilitetsforløb og få et donorbarn, er der en lang række beslutninger, der skal træffes undervejs i processen.

Du skal f.eks. tage stilling til, om du ønsker fertilitetsbehandling med eller uden henvisning via offentlig eller privatklinik. Eller om du ønsker at gøre brug af åben eller anonym donorsæd.

”Forberedelse er det halve arbejde” lyder et gammelt ordsprog. At være godt forberedt, inden du kaster dig ud i solomor-drømmen, er den bedste start, du kan give dig selv.

Jeg anbefaler, at du gennemlæser nedenstående vejledning, inden du tager kontakt til din praktiserende læge for at få en henvisning, eller inden du tager direkte kontakt til en fertilitetsklinik.

Her er en vidensbank til dig, som overvejer at blive eller er solomor. Du får en komplet vejledning til, hvordan du kommer i gang med at blive solomor samt praktiske informationer om dit kommende fertilitetsforløb som singlekvinde.

    • Solomor henvisning – Få styr på hvad du kan bruge en henvisning til, og om du vil opstarte via offentlig fertilitetsklinik eller privatklinik med eller uden henvisning.
    • Fertilitetsudredning – Få overblikket over dine blodprøver og gynækologiske undersøgelser samt udredningsforløb med eller uden henvisning.
    • Solomor forsamtalen – Gør dig klar til fertilitetsbehandling
    • Fertilitetsbehandling – Få overblikket over de forskellige behandlingsmetoder
    • Donorsæd – Få svar på hvad en åben og lukket donor er samt profiltyperne basisprofil og udvidet profil.
 
Ønsker du sparring eller rådgivning til nogle af processerne? Kontakt mig gerne – så hjælper jeg dig videre i dine tanker og dit forløb.

 

Vær opmærksom på at jeg løbende vil opdatere information om processerne jf. lovgivningen om fertilitetsbehandling for singlekvinder. Der kan også komme opdateringer om valg af donor eller andet emne, som er relevant for beslutningen om at blive solomor.