Når du skal i fertilitetsbehandling – herunder inseminering eller reagensglas – som singlekvinde, skal du tage stilling til valg af donorsæd.
At vælge donorsæd er en meget individuel beslutning.
I dag kan der vælges imellem ret mange donorprofiler i de danske sædbanker. At tage beslutningen for valg af donor kan godt være lidt uoverskuelig, fordi der er flere valgmuligheder at tage stilling til.
Processen kan føles lidt tung og forvirrende, hvis du ikke er afklaret med, hvilken donorsæd du navigerer efter.
Nogle kvinder har ingen holdning til donorsæd. De eller fertilitetsklinikken vælger en tilfældig donor. For de kvinder handler det om, at donorsæden skal udføre det konkrete job – nemlig at befrugte ægget.
Andre kvinder går meget op i deres valg af donorsæd. De kan bruge timevis på at læse om diverse donorprofiler for at finde det rette match for dem. Uanset hvordan du vælger donorsæd, så handler det om, at beslutningen skal føles, som det rette valg for dig.
I Danmark har vi tre sædbanker:
- Cryos
- European Sperm Bank
- SellmerDiers
Der er også nogle enkelte fertilitetsklinikker, der har deres egen sædbank. Undersøg gerne dine muligheder for valg af donorsæd.
Hos sædbankerne kan du vælge mellem anonym og ikke-anonym donorsæd.
Hver sædbank har deres egne termer f.eks. en anonym donor kan også omtales som en lukket eller Non-ID release donor. Og for en ikke-anonym kan det hedde en åben eller ID release donor.
Der findes to slags profiler for anonym og ikke-anonym donor:
- Basis profil: Indeholder basisinformation om donorens etnicitet, øjenfarve, hårfarve, højde, vægt (evt. blodtype).
- Udvidet profil: Har samme indhold som en basis profil, men derudover findes der også information om uddannelse, sygdomshistorik, livsværdier og holdninger, fritidsinteresser, personlighedstest, babybilleder, håndskreven personlig hilsen og lydfil med donorens stemme.
Du skal tage stilling om, du ønsker en basis profil eller en udvidet profil, dvs. hvor meget information har du brug for at vide om donoren.
Dit valg af donorsæd kan også afhænge af din fertilitetsbehandling. Din behandlingsmetode kan være afgørende for, om donorsæden er tilgængelig. Din fertilitetsklinik giver dig nærmere information på, hvilken MOT og sædstrå du skal have, i forhold til den type behandling, du skal have.
Et sædstrå = det svarer ca. til en sædportion (omtrent 0,5 millimeter sæd)
ICI sædstrå = urenset donorsæd. Dvs. ICI-strå indeholder de naturlige væsker fra en sædportion, og bruges til at inseminere vaginalt med en sprøjte f.eks. hjemmeinsemination. ICI-strå kan bruges til IUI, IVF og ICSI-behandling, hvis fertilitetsklinikken kan rense donorsæden.
IUI sædstrå = renset donorsæd. Dvs. IUI-strå er renset for naturlige væsker. Der er kun aktive sædceller. IUI-strå bruges til at inseminere direkte op i livmoderen. IUI-strå kan bruges til ICI, IVF og ICSI-behandling.
MOT står for motiliteter. Dvs. det er en måde at måle og angive sædens kvalitet på – altså hvor mange aktive befrugtningsdygtige sædceller, der er i et strå. Jo højere MOT, jo flere aktive sædceller er der. F.eks. MOT10 har minimum 10 millioner befrugtningsdygtige sædceller per millimeter. Du vælger den rette MOT afhængig af din fertilitetsbehandling, og hvad din fertilitetsklinik anbefaler.