Solomor Coach Supersæd sæd sædcelle ægcelle befrugtning fertilitet

Supersæd

Hvorfor er det så svært at tale om sæd?

Sæd er tabubelagt. Sæd er ikke noget, man taler åbent om. Både mænd og kvinder er berøringsangst for at nævne ordet sæd. Emnet er f.eks. ikke noget, man lige tager op til diskussion under frokostbordet derhjemme til den store familiefødselsdag.

Sæd er privat. Sæd er noget, der tilhører manden. Sæd er mandigt og maskulint. Og sæd er vigtigt for mandens egen opfattelse af, hvad det vil sige at være en mand. Det handler om mandens egen tiltro på hans sublime evner til reproduktion, når det gælder om at befrugte en ægcelle hos kvinden.

Mandens selvtillid og selvværd er i sæden – han er skabt til at være leveringsdygtig, når han skal gøre en kvinde gravid. Uden sæd kan han ikke videreføre slægten. Hans eget eksistensgrundlag er lavet på baggrund af en sædportion, der har virket efter hensigten, hvad angår befrugtning af en ægcelle. Derfor forventes det hos manden, at hans sæd også kan producere en velfungerende sædportion, der kan sikre en befrugtning, og derved er næste generation skabt. Sådan forventes det – både for mange mænd og kvinder, men også i samfundet generelt.

Ofte formodes det, at mandens sæd kan skabe sunde og levedygtige afkom. Det er den gængse opfattelse af, hvad sæd er, når det handler om reproduktion.

Mandens sæd er det mest private og største tabu, man kan tale om, fordi sæd er mandens stolthed. Sæd er et symbol på en maskulin seksuel urkraft – den fysiske udløsning – der fungerer som det endegyldige bevismateriale, at manden kan besvangre kvinden. Og når sæden fungerer, som den skal, så taler vi ikke om sæd.

Når den gode sæd handler om kvindens mål

Hvis vi skal tale om sæd, så tager vi ofte samtalen med vores mest fortrolige – den intime partner. Hvis det er en nødvendighed at tale om mandens sæd, så er det oftest konen eller kæresten, der tager initiativet til samtalen med manden. Det er lidt mere ufarligt og knap så tabubelagt for manden, hvis det er kvindens behov for at starte en samtale om hans sæd. Som intime partnere er der en fortrolig alliance, som gør, at det er nemmere at tale om mandens sæd, hvad angår konsistens, farve, lugt eller smag, hvis dette emne skal berøres.

Manden er mere modtagelig og motiveret for en simpel livsstilsændring for at imødekomme kvindens behov, hvis hans sæd f.eks. skal lugte eller smage bedre – for kvindens skyld. En mand er god til at holde fokus på noget konkret. Så når det handler om at tilfredsstille kvindens seksuelle nydelse, er mandens hovedfokus, at han selv skal gøre noget aktivt, hvis f.eks. sædens lugt eller smag skal forbedres. Han vil hovedsageligt foretage en livsstilsændring for kvindens skyld – og ikke for hans egen skyld – som hans største motivationsfaktor.

Når sæden ikke spiller

Men hvis en samtale om mandens sæd ikke er om hverken konsistens, farve, lugt eller smag, begynder emnet at blive mere farligt og tabubelagt – både for manden og kvinden. Når det handler om mandens egen fertilitet eller mangel på samme – altså mandens endegyldige bevismateriale på, at han er leveringsdygtig inden for reproduktion, er samtalen langt mere sårbar for manden.

Mandens fertilitet handler ikke blot om sæd – det handler også om hans selvopfattelse og selvværd som mand – både overfor ham selv og kvinden, men også for hans omgivelser såsom venner, familie og arbejdskollegaer. Det er en kamel at sluge for alle, og det er især svært for den infertile mand at håndtere nyheden, at hans sæd ikke kan bruges til reproduktion. Med andre ord – manden bliver kastet ud i en eksistentiel krise, som også påvirker kvindens samt resten af familiens opfattelse af ham som mand.

Lav sædkvalitet betyder ikke altid ufrugtbarhed

Der er forskel på at være infertil og at have nedsat sædkvalitet. Er en mand infertil, kan hans sæd ikke bruges til befrugtning af kvindens æg. Derfor er donorsæd en god løsning, hvis et par ønsker en graviditet.

Hvis en mand har nedsat sædkvalitet, kan der stadig være håb forude for en vellykket graviditet.

Ofte omtales sæden om selve kvaliteten f.eks. at have en god eller dårlig sædkvalitet som mand. Men hvis vi skal gå i dybden med den fertile sæd, så opdeles sæd i to selvstændige analyser – sædens kvantitet og kvalitet.

Sædens kvantitet handler bl.a. om antallet om sædceller, hvordan ser sædcellerne ud, hvordan og hvor godt svømmer de, og hvor mange gode og befrugtningsdygtige svømmere er der reelt. Den kvantitative sæd fortæller ikke noget om selve sædkvaliteten.

Sædens kvalitet er at frasortere sædceller med DNA-skader. DNA-skader i sæden er baseret på livsstilsrelateret påvirkninger, kemiske eller hormonforstyrrende stoffer og materialer i hverdagen (f.eks. ftalater).

Især mandens livsstil har en stor påvirkning på sædens DNA-skader. Jo usundere en livsstil en mand har, des flere DNA-skader har sæden.

Konsekvenser for DNA-skader i sæden

Forskning viser, at mange mænd er dårlige til at passe godt på deres helbred og leve sundt. Mænd kan gøre meget for deres egen sundhed, hvis de ændrer deres livsstil.

Livsstilsændring har ikke kun betydning for helbredet. Det har også en betydning for sundheden af reproduktion. Det spiller en vigtig rolle for det kommende afkom, om sæden indeholder mange DNA-skader pga. dårlig livsstil.

Ifølge undersøgelser viser det sig, at børn som kommer fra sæd med svære DNA-skader, hvor det er lykkedes med befrugtning alligevel, har højere risiko for at udvikle leukæmi, cancer eller neuropsykologiske sygdomme herunder autisme og bipolar lidelse på længere sigt.

For at undgå at videregive svære DNA-skader til barnet, bør der være større fokus på mandens generelle sundhedstilstand med henblik på at nedsætte risikoen af DNA-skader i sæd. Hvis en mand ændrer sin livsstil og lever sundt, kan det få en afgørende betydning for nedsættelse af DNA-skader i sæden og dermed give bedre betingelser for afkommets fremtidige levevilkår.

Fra sæd til supersæd

Vi ved, at antallet af sædkoncentrationen og dårlig sædkvalitet har været stærkt faldende i de sidste 40 år pga. usund livsstil eller kemiske påvirkninger. Den vestlige kultur og levestandard har en ringe effekt på mandens sædkvalitet. For lidt motion, dårlig kost og usunde vaner såsom rygning og alkohol har en for stor omkostning for mænds sædproduktion.

Derfor skal vi tage det alvorligt, når det handler om at producere god sæd – eller rettere sagt supersæd – ved befrugtning af kvindens ægcelle. Vi skal tale mere om sæd og tage emnet mere alvorligt.

Det er vigtigt for mandens egen reproduktion og den videre generation, at sæden fungerer optimalt. Især når vi kigger nærmere på DNA-skader i sæden, er det relevant for manden at kunne producere supersæd.

Hver tredje måned bliver der produceret nye sædceller hos manden. Dvs. det tager tre måneder for en mand at gøre en forskel, hvis han vil forbedre sædkvaliteten.

Ofte ved manden ikke helt, hvad han skal stille op, hvis han gerne vil gøre en forskel for egen reproduktion. Via nogle simple retningslinjer om ændring af livsstil kan påvirke en mands sædkvalitet uden brug af medicin. Det er en stor motivationsfaktor for en mand at være i stand til at selv at kunne gøre noget aktivt, når det gælder det endelige resultatet – fra at levere sæd til at producere supersæd.

Solomor Coach Supersæd sæd sædcelle ægcelle befrugtning fertilitet

De 7 vigtigste livsændringer for supersæd

  1. Rygning = cigaretter, e-cigaretter og nikotinholdige produkter f.eks. nikotintyggegummi og nikotinplaster er med til at danne svære DNA-skader i sæden. Ved afholdenhed fra rygning kan gøre en forskel for sædkvaliteten.
  2. Koffein = reducering af koffeinforbrug f.eks. kaffe og energidrikke. Koffein øger mængden af DNA-skader i sæden. Hvis koffein ikke kan udelades, så er anbefaling max. 2-3 kopper kaffe om dagen (almindelig filterkaffe).
  3. Alkohol = indtag af alkohol anbefales ikke, hvis mængden af DNA-skader skal reduceres. Det anbefales afholdenhed af alle former for alkohol.
  4. Kost = en kostomlægning er vigtig for sædkvaliteten. Sund kost bestående af mange forskellige typer grøntsager herunder kost med antioxidanter har en positiv effekt for sædkvaliteten. Ved indtag af øget mængde grøntsager i kosten viser en væsentlig reduktion af DNA-skader.
  5. Protein = for meget protein giver DNA-skader i sæden. Undgå at spise for meget animalsk kød. Udskift hellere til andre alternative og sunde proteinrige fødevarer f.eks. fisk, linser, kikærter, mandler, hvide bønner eller kål.
  6. Motion = manglende motion er en stor årsag til, at der opstår svære DNA-skader i sæden. Det anbefales, at der udøves moderat intensiv træning i mindst 30 minutter dagligt (pulstræning). Hvis en mand har en god kondition, viser forskningen, at der er færre DNA-skader i sæden.
  7. Stress = hvis manden er stresset, er der forhøjet risiko for DNA-skader i sæden, der kan påvirke afkommet. Stress hos manden giver dårligere betingelser for afkommets håndtering af stress. Det er derfor vigtigt, at manden er opmærksom på, hvad der giver ham stress (psykisk eller fysisk stress eller psykiske belastninger), og at han sørger for at håndtere stress hensigtsmæssigt.

Undersøgelser viser, at hvis en mand får klare retningslinjer for, hvad han skal gøre, så er han god til at følge dem for at forbedre sædkvaliteten. Det er nemmere for en mand at fokusere på kortsigtet forløb på f.eks. tre måneder, som det tager for en sædcyklus at danne nye sædceller, fremfor et længerevarende forløb.

En mand er meget dedikeret på projektet ”faderskabsforberedelse” og går meget højt op i sædkvaliteten i de efterfølgende tre måneder. Det er stor betydning for ham, hvis han kan gøre en forskel for at opnå en vellykket befrugtning af en ægcelle.

En undersøgelse fremviser at 80% af de mænd, der ændrede deres livsstil, reducerede deres DNA-skader i sæden væsentlig. Derfor skal mænd tage deres livsstil seriøs.

Hvis mænd vægter deres sædkvalitet højt i graviditetsplanlægningen og ændrer deres livsstil, kan de forbedre deres chancer for at kunne producere supersæd. En mand skal ikke bare levere en ”klat”. Han er en vigtigere brik i processen, end han udemiddelbart tror. Derfor er forskning om supersæd relevant for dig som planlægger en graviditet – uanset om du er mand eller kvinde.

Vil du vide mere om sæd? Og hvilken betydning det har for din kommende graviditet?

Tag kontakt til mig og få en snak om sæd.

Del dette blogindlæg

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on print
Share on email
Helene Jakobsen

Helene Jakobsen

Jeg er solomor og uddannet solomorrådgiver.
Som solomor coach får jeg mange henvendelser fra danske og udenlandske singlekvinder, der søger specialviden og rådgivning om de mange etiske og moralske aspekter om solomor-familiekonstellationen.
Formålet er at skabe afklaring om singlekvindens nuværende ståsted i livet, så hun kan komme videre i processen.